طباعة

Om 2R-Consult ApS og ejeren Aage Ramsgaard

2R-Consult ApS blev etableret i 2004, og har siden hjulpet små og mellemstore virksomheder med rådgivning og professionelt bestyrelsesarbejde.

aage_ramsgaardMed en baggrund som Cand Oecon og en aktiv erhvervskarriere i en række virksomheder, hvoraf de sidste 10 år var som henholdsvis salgs & marketing direktør og adm. direktør i 2 virksomheder, har jeg opbygget en bred erfaring i virksomhedsledelse med fokus på virksomhedernes vækstmuligheder under hensyntagen til en sund økonomisk udvikling.

Denne erfaring har medført, at jeg nu i mange år har hjulpet en række SMV-virksomheder med deres udfordringer, hvad enten det var udarbejdelse af en strategiplan, en turn around, et ejerskifte eller en anden udfordring.

I mere end 12 år har jeg aktivt deltaget i bestyrelsesarbejdet i en række virksomheder indenfor forskellige brancher. I dag sidder jeg i 8 bestyrelser, hvoraf de 2 er som bestyrelsesformand.

I 2012 blev jeg valgt som delegeret i forsikringsselskabet Vejle Brand.

Desuden er jeg tilknyttet mentornetværket under Business Kolding og i mange år har jeg været frivillig rådgiver hos Business Koldings tilbud og gratis rådgivning til iværksættere.

Jeg har i mange år været med i en række netværk bl.a. Netværk Kolding og Forretnings- og Investeringsnetværket.